Kjøbenhavns Understøttelsesforening er stiftet den 1. november 1874 ved en sammenslutning af de understøttelsesforeninger, der i løbet af årene 1866-69 var oprettet i hvert af hovedstadens sogne. Den omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner.
For at opnå den størst mulige betryggelse for de legater, der er og fremtidigt måtte blive skænket Kjøbenhavns Understøttelsesforenings Legatfond (Legatfonden), har Legatfonden naturligvis erhvervet kongelig stadfæstelse.
Jf. fundatsen skal formuen for stedse stå urørt, og det er alene afkastet, der skal anvendes som hjælp til personer i nød og trang og med fast bopæl i Københavns og Frederiksbergs kommuner.
Legatfondens regnskab revideres og udarbejdes af et Statsaut. Revisionsfirma.
Legatfondens midler er indtil nu fremkommet via donationer og fra et antal legater. Alle beløb er i tidens løb tillagt Legatfondens formue. Det karakteristiske ved Legatfonden er, at de mange kapitaler administreres under ét og med fælles regnskabsaflæggelse samtidig med, at hvert enkelt legat med sit navn og sin kapital er optaget i en specifikation over Legatfonden.
Legatfondens kapitalformue må ingensinde i nogen måde angribes eller forbruges, men skal stedse bevares uberørt. Det er alene afkastet af legatformuen, der jf. fundatsen skal anvendes til uddeling.
Legatfonden er underlagt Civilstyrelsen.
Vi modtager fortsat med stor taknemmelighed donationer af enhver beløbsstørrelse, der efter giverens ønske kan tillægges Legatfondens formue – eller kan blive anvendt til almindelig uddeling. Ethvert modtaget beløb vil blive anvendt 100% til forannævnte hjælpearbejder - d.v.s. at der ikke vil blive brugt én krone til administrations omkostninger.